Lolland Falster Airport er et samlingspunkt for luftfartsentusiaster og rejsende. Vi skaber rammerne for flyoplevelser, fællesskab og udvikling i hjertet af Lolland og Falster. Velkommen til en flyveplads med historie og fremtidsvisioner.
Lolland Falster Airport er den eneste offentlige flyveplads syd for Roskilde, strategisk placeret ved Højbygaard mellem Rødby og Holeby. Flyvepladsen er omgivet af smukke naturområder, sandstrande, populære sommerhusområder, Maribosøerne, Lalandia Feriecenter og Knuthenborg Safaripark.
Som en told-godkendt lufthavn kan Lolland Falster Airport håndtere flyvninger til og fra hele Europa, hvilket gør den til en vigtig indgang til regionen. Flyvepladsen har et bemandet kontor, der altid står klar til at hjælpe med diverse behov.
Ejerskab og Faciliteter
Flyvepladsen ejes i fællesskab af Lolland og Guldborgsund kommuner, hvilket understreger dens rolle som en vigtig del af den lokale infrastruktur. Den centrale beliggenhed gør den også ideel til rednings- og eftersøgnings operationer, samt tilbyder hurtig adgang til tankning faciliteter, hvilket gør den velegnet til færgeflyvninger.
Lolland Falster Airport tilbyder en række faciliteter, der gør flyvepladsen til et praktisk og komfortabelt valg for både piloter, flyvere og besøgende:
- VMC-flyveplads
- Told-godkendt flyveplads
- Point of Entry (POE)
- Briefing havnekontor
- Mødelokale
- Pilot-briefing lokale
- Cafeteria "Grab and Go"
- Tankanlæg – AVGAS/JET A1
- Gratis parkeringsmuligheder
Flyvepladsen har moderne mødelokaler, der er velegnede til forretnings- og flyverelaterede møder. Lokalerne er udstyret med en stor whiteboard-tavle og smartboard, som gør det nemt at afholde traditionelle præsentationer og mere dynamiske møder eller brainstorming-sessioner. Derudover er der et kamera til videokonferencer, som sammen med den behagelige belysning skaber et optimalt miljø for produktive møder og præsentationer.
Tidslinje for Lolland Falster Airport
Fra græsbane i 1965 til moderne flyveplads – en rejse gennem udvikling og vækst.
1965
Lolland Falster Airport, som oprindeligt blev grundlagt under navnet Maribo Flyveplads, har en spændende historie, der strækker sig tilbage til 1965. Flyvepladsen blev etableret af Rødby og Holeby kommuner, som i fællesskab anlagde en græsbane med dimensionerne 650 x 30 meter. Den blev anlagt i efteråret 1965, men grundet meget fugtigt vejr var flyvepladsen lukket indtil foråret 1966. På dette tidspunkt var faciliteterne på flyvepladsen meget beskedne. Den blev drevet som en såkaldt "radioplads", hvilket betød at der ikke var noget avanceret navigationsudstyr eller landingsfaciliteter, og kommunikationen blev foretaget via radio.
Den oprindelige flyvepladsbygning var også ganske beskeden; et mindre træskur, der lå på det sted, hvor svæveflyveklubbens klubhus befinder sig i dag.
Den første flyvepladsleder var Gudrun Mortensen, som også var forvalterfrue på Højbygård Gods. Hun påtog sig ansvaret som flyvepladsleder og styrede driften fra grundlæggelsen i 1965 frem til 1975. I denne periode sørgede fru Mortensen for, at flyvepladsen fungerede optimalt trods dens begrænsede ressourcer.
1965
Lolland Falster Airport, som oprindeligt blev grundlagt under navnet Maribo Flyveplads, har en spændende historie, der strækker sig tilbage til 1965. Flyvepladsen blev etableret af Rødby og Holeby kommuner, som i fællesskab anlagde en græsbane med dimensionerne 650 x 30 meter. Den blev anlagt i efteråret 1965, men grundet meget fugtigt vejr var flyvepladsen lukket indtil foråret 1966. På dette tidspunkt var faciliteterne på flyvepladsen meget beskedne. Den blev drevet som en såkaldt "radioplads", hvilket betød at der ikke var noget avanceret navigationsudstyr eller landingsfaciliteter, og kommunikationen blev foretaget via radio.
Den oprindelige flyvepladsbygning var også ganske beskeden; et mindre træskur, der lå på det sted, hvor svæveflyveklubbens klubhus befinder sig i dag.
Den første flyvepladsleder var Gudrun Mortensen, som også var forvalterfrue på Højbygård Gods. Hun påtog sig ansvaret som flyvepladsleder og styrede driften fra grundlæggelsen i 1965 frem til 1975. I denne periode sørgede fru Mortensen for, at flyvepladsen fungerede optimalt trods dens begrænsede ressourcer.
1973
I 1973 indgik kommunerne Holeby, Rødby, Nysted, Maribo og Sakskøbing et samarbejde om flyvepladsen. I den forbindelse blev landingsbanen forlænget til 980 x 30 meter og asfalteret. Der blev også installeret banebelysning, hvilket gjorde det muligt at flyve i mørke. Samtidig blev lufthavnsbygningen opført, hvilket forbedrede faciliteterne og gav bedre udsigt over landingsbanen.
1973
I 1973 indgik kommunerne Holeby, Rødby, Nysted, Maribo og Sakskøbing et samarbejde om flyvepladsen. I den forbindelse blev landingsbanen forlænget til 980 x 30 meter og asfalteret. Der blev også installeret banebelysning, hvilket gjorde det muligt at flyve i mørke. Samtidig blev lufthavnsbygningen opført, hvilket forbedrede faciliteterne og gav bedre udsigt over landingsbanen.
1975
I 1975 blev Bøje Hansen færdig som AFIS-operatør ved Naviair i Kastrup, og efter en praktisk uddannelse i Sønderborg lufthavn var han klar til at fortsætte tjenesten på Maribo flyveplads. Flyvepladsen fortsatte dog som radioplads frem til 1979 grundet manglende radionavigationsanlæg.
1975
I 1975 blev Bøje Hansen færdig som AFIS-operatør ved Naviair i Kastrup, og efter en praktisk uddannelse i Sønderborg lufthavn var han klar til at fortsætte tjenesten på Maribo flyveplads. Flyvepladsen fortsatte dog som radioplads frem til 1979 grundet manglende radionavigationsanlæg.
1979
I 1979 blev flyvepladsen udstyret med radionavigationshjælpemiddel, hvilket gjorde det muligt at foretage landinger selv under meget ugunstige vejrforhold. Dette hjælpemiddel var en såkaldt Locator, som kontinuerligt udsendte morsekodesignalet "MB" bestående af henholdsvis to streger ("--") og en streg efterfulgt af tre prikker ("-…"). Flyvepladsen blev herefter officielt opgraderet til en IMC-flyveplads (Instrument Meteorological Conditions). Det betyder, at luftfartøjer nu kunne lande ved hjælp af instrumenter under dårlige sigtforhold. Samtidig blev der etableret en AFIS-tjeneste (Aerodrome Flight Information Service), der giver informationer til piloter om luftrummet og flyvepladsens forhold.
1979
I 1979 blev flyvepladsen udstyret med radionavigationshjælpemiddel, hvilket gjorde det muligt at foretage landinger selv under meget ugunstige vejrforhold. Dette hjælpemiddel var en såkaldt Locator, som kontinuerligt udsendte morsekodesignalet "MB" bestående af henholdsvis to streger ("--") og en streg efterfulgt af tre prikker ("-…"). Flyvepladsen blev herefter officielt opgraderet til en IMC-flyveplads (Instrument Meteorological Conditions). Det betyder, at luftfartøjer nu kunne lande ved hjælp af instrumenter under dårlige sigtforhold. Samtidig blev der etableret en AFIS-tjeneste (Aerodrome Flight Information Service), der giver informationer til piloter om luftrummet og flyvepladsens forhold.
1984
I 1984 blev landingsbanen endnu en gang forlænget. Denne gang til dens nuværende længde og bredde på 1200 x 30 meter. Udover forlængelsen blev der installeret en nødgenerator, som skulle sikre strømforsyningen i tilfælde af strømsvigt, hvilket øgede sikkerheden og driftssikkerheden betydeligt. Som en del af de omfattende forbedringer blev belysningssystemet på landingspladsen også udskiftet, hvilket bidrog til bedre forhold for både natflyvninger og flyvninger under dårlige vejrforhold.
1984
I 1984 blev landingsbanen endnu en gang forlænget. Denne gang til dens nuværende længde og bredde på 1200 x 30 meter. Udover forlængelsen blev der installeret en nødgenerator, som skulle sikre strømforsyningen i tilfælde af strømsvigt, hvilket øgede sikkerheden og driftssikkerheden betydeligt. Som en del af de omfattende forbedringer blev belysningssystemet på landingspladsen også udskiftet, hvilket bidrog til bedre forhold for både natflyvninger og flyvninger under dårlige vejrforhold.
1994
I 1994 blev det besluttet at omdøbe Maribo Flyveplads, og i den forbindelse blev der udskrevet en navnekonkurrence. Vinderen blev piloten Dortea Jensen, og som følge heraf skiftede Maribo Flyveplads navn til Lolland Falster Airport.
1994
I 1994 blev det besluttet at omdøbe Maribo Flyveplads, og i den forbindelse blev der udskrevet en navnekonkurrence. Vinderen blev piloten Dortea Jensen, og som følge heraf skiftede Maribo Flyveplads navn til Lolland Falster Airport.
2007
I 2007 blev det besluttet, at Lolland Falster Airport skulle nedgraderes til en VMC-flyveplads. Det betød at det efterfølgende kun var muligt at beflyve flyvepladsen under visuelle vejrforhold. Beslutningen blev truffet som en konsekvens af økonomiske nedskæringer og udfordringer med at sikre tilstrækkelig bemanding.
2007
I 2007 blev det besluttet, at Lolland Falster Airport skulle nedgraderes til en VMC-flyveplads. Det betød at det efterfølgende kun var muligt at beflyve flyvepladsen under visuelle vejrforhold. Beslutningen blev truffet som en konsekvens af økonomiske nedskæringer og udfordringer med at sikre tilstrækkelig bemanding.
2016
2016 markerede et skelsættende år for flyvepladsen, da Bøje Hansen efter mange års tro tjeneste valgte at gå på pension. Hans afgang betød afslutningen på en æra, hvor han havde spillet en central rolle i flyvepladsens udvikling og daglige drift. Den nye flyvepladschef blev Hans Mouszynski, som kom til Lolland efter at have tilbragt de sidste 12 ½ år i Grønland, hvor han havde gjort tjeneste på flere forskellige lufthavne. Med sin omfattende erfaring fra Grønland bragte Hans Mouszynski en værdifuld indsigt i lufthavnsdrift, der kunne sikre, at flyvepladsen fortsat udviklede sig i takt med nye krav og udfordringer.
2016
2016 markerede et skelsættende år for flyvepladsen, da Bøje Hansen efter mange års tro tjeneste valgte at gå på pension. Hans afgang betød afslutningen på en æra, hvor han havde spillet en central rolle i flyvepladsens udvikling og daglige drift. Den nye flyvepladschef blev Hans Mouszynski, som kom til Lolland efter at have tilbragt de sidste 12 ½ år i Grønland, hvor han havde gjort tjeneste på flere forskellige lufthavne. Med sin omfattende erfaring fra Grønland bragte Hans Mouszynski en værdifuld indsigt i lufthavnsdrift, der kunne sikre, at flyvepladsen fortsat udviklede sig i takt med nye krav og udfordringer.
2022
I 2022 tog Lolland og Guldborgsund kommuner, som i fællesskab ejer Lolland Falster Airport, en beslutning om flyvepladsens fremtidige udvikling. De besluttede, at det overordnede mål med strategien skulle være at omdanne Lolland Falster Airport til en dynamisk og attraktiv destination, der appellerer til både fritidsbrugere og erhvervskunder. Strategien havde til formål at øge aktivitetsniveauet på flyvepladsen samt styrke synligheden som en multifunktionel, rekreativ facilitet. Der skulle ikke kun fokuseres på selve flyvepladsdriften, men også på at fremme en mere mangfoldig brug af faciliteterne. Der blev lagt vægt på at skabe et tæt samarbejde med lokale klubber, foreninger og private aktører. Målet var at optimere udnyttelsen af flyvepladsens faciliteter og tiltrække brugere fra forskellige målgrupper. En vigtig del af strategien var, at flyvepladsen skulle blive et samlingspunkt for både hobbyentusiaster, erhvervslivet og andre aktører, og derved spille en vigtig rolle i områdets udvikling.
2022
I 2022 tog Lolland og Guldborgsund kommuner, som i fællesskab ejer Lolland Falster Airport, en beslutning om flyvepladsens fremtidige udvikling. De besluttede, at det overordnede mål med strategien skulle være at omdanne Lolland Falster Airport til en dynamisk og attraktiv destination, der appellerer til både fritidsbrugere og erhvervskunder. Strategien havde til formål at øge aktivitetsniveauet på flyvepladsen samt styrke synligheden som en multifunktionel, rekreativ facilitet. Der skulle ikke kun fokuseres på selve flyvepladsdriften, men også på at fremme en mere mangfoldig brug af faciliteterne. Der blev lagt vægt på at skabe et tæt samarbejde med lokale klubber, foreninger og private aktører. Målet var at optimere udnyttelsen af flyvepladsens faciliteter og tiltrække brugere fra forskellige målgrupper. En vigtig del af strategien var, at flyvepladsen skulle blive et samlingspunkt for både hobbyentusiaster, erhvervslivet og andre aktører, og derved spille en vigtig rolle i områdets udvikling.
