Takstregulativ
Takstregulativet beskriver de gældende afgifter for brug af Lolland Falster Airport – herunder start-, opholds- og passagerafgifter. Alle takster er angivet i danske kroner og inkl. moms.
Takstregulativ for Lolland Falster Airport
- Stk. 1: For luftfartøjer, der benytter Lolland Falster Airport, betales afgifter efter dette takstregulativ.
- Stk. 2: Taksterne består af startafgift, passagerafgift, opholdsafgift, åbningsafgift og brandberedskab.
- Stk. 3: Alle beløbsangivelser i dette takstregulativ er angivet inkl. moms i danske kroner.
- Stk. 4: Der skelnes i dette takstregulativ ikke mellem indenrigs- og udenrigsflyvning.
- Stk. 1: Startafgift
opkræves pr. start og beregnes ud fra luftfartøjets maksimalt tilladte
startvægt (MTOW), medmindre andet er angivet i §7.
- Luftfartøjer med en MTOW på op til 1.500 kg: 105,00 kr.
- For hvert efterfølgende påbegyndt 1.000 kg. MTOW: 100,00 kr.
- Stk. 2: Ved ”Størst tilladte startmasse” forstås i dette regulativ størst tilladte startmasse i henhold til luftdygtighedsbeviset/flyvehåndbogen (MTOW) i kilogram. (For OY-registrerede luftfartøjer, se nationalitetsregistret).
- Stk. 3: Starttakst kan nedsættes i henhold til §6.
- Stk. 1: For luftfartøjer betales, med de i § 7 angivne undtagelser, en passagerafgift på 55,00 kr. pr. afrejsende betalende passager. Dette gælder for flyvning med omkostningsdeling, rundflyvning og anden flyvning med betalende passagerer.
- Stk. 2: Passagerafgift betales ikke for luftbefordrerens aktive flybesætning i forbindelse med udskiftning af besætning på Lolland Falster Airport, samt for børn under 2 år.
- Stk. 3: Særskilt opkrævning hos passagerne må ikke finde sted.
- Stk. 1: For luftfartøjers ophold på flyvepladsen i det fri, betales for hver påbegyndt 24 timers periode, ud over de første 6 timer, en opholdsafgift på 75,00 kr. pr. døgn for luftfartøjer med MTOW op til 1.500 kg. Her ud over 35,00 kr. for hvert efterfølgende påbegyndt 1.000 kg. MTOW i henhold til luftdygtighedsbeviset/ flyvehåndbogen.
- Stk. 2: Betaling af opholdstakst berettiger kun til disposition over arealet, som luftfartøjet faktisk optager.
- Stk. 3: Opholdsafgiften kan, når der er tale om leje for en periode der er længere end 7 dage, afløses af en lejeafgift, der fastsættes efter overenskomst med lufthavnen.
- Stk. 4: Når forholdene gør det nødvendigt, kan Lolland Falster Airport når som helst forlange et luftfartøj flyttet til en anden parkeringsplads end oprindeligt anvist.
- Stk. 5: Dette påhviler luftfartøjets ejer (bruger) selv at sørge for luftfartøjets fortøjning, og træffe sådanne andre sikkerhedsforanstaltninger, som forholdene måtte nødvendiggøre.
- Stk. 1: For åbning og benyttelse af flyvepladsen uden for den normale tjenestetid betales åbningsafgift på 500,00 kr. pr. påbegyndt time fra det tidspunkt, hvor flyvepladsen anmodes åben, og til flyhandling m.v. er tilendebragt.
- Stk. 2: Åbningsafgift er for minimum 2 timer.
- Stk. 3: Åbningsafgift betales for hvert enkelt luftfartøj, uanset flyvepladsen i forvejen er rekvireret åben for andre luftfartøjer.
Stk. 1: Den i §2 omhandlende starttakst nedsættes efter følgende regler:
For skoleflyvning betales fuld starttakst for første start, mens der for de efterfølgende starter under den pågældende skoleflyvning (Touch-and-go) ydes nedsættelse med 50 %
Det er en betingelse for at opnå nedsættelse efter stk. 1, at flyvningen finder sted med start fra og landing på Lolland Falster Airport uden mellemlanding andet steds, og at særskilt anmeldelse sker til havnekontoret.
- Stk. 1: Fritagelse for betaling af de i § 2 og § 3 omhandlende start- og passagerafgift gælder for:
a) Prøveflyvning på foranledning af Trafikstyrelsen
b) Teknisk kontrolflyvning
c) Luftfartøjer hvor piloten (PIC) er indehaver af et årskort for indeværende år til Lolland Falster Airport
d) Luftfartøjer i rednings- og eftersøgningstjeneste.
- Stk. 1: For luftfartøjer, som er godkendt til 20 passagerer eller mere, og hvortil der ifølge BL 3-9 kræves et brandberedskab, opkræves en afgift dækkende 2 times brandberedskab. Kontakt havnekontoret for pris.
- Stk. 2: Brandberedskabet er for 1 indsatsleder samt 1 brandbil med bemanding.
- Stk. 1: Ved afholdelse af Legal Streetrace arrangementer med kørsel på landingsbanen, betales der en afgift på 200,00 kr. pr. deltagende køretøj.
- Stk. 2: Ved testkørsel og anden kørsel på landingsbanen, betales der en afgift på 625,00 kr. pr. deltagende køretøj.
- Stk. 3: Ved modelflyvning på flyvepladsen betales der en afgift på 125,00 kr. pr. deltagende modelflyverpilot.
- Stk. 4: Leje af mødelokale 250,00 kr.
- Stk. 1: For private luftfartøjer samt luftfartøjer i flyveklubregi eller lignende med MTOW op til 1.500 kg. – dog med undtagelse af luftfartøjer anvendt til kommerciel brug – kan der, efter henvendelse til havnekontoret, udstedes et årskort til beflyvning af Lolland Falster Airport. Prisen for årskortet er 1.400,00 kr.
- Stk. 2: Årskortet udstedes til piloten og ikke luftfartøjet.
- Stk. 3: Ved udstedelse af årskort er der betalt starttakst i det periode årskortet er gældende.
- Stk. 4: Årskort udstedes for et kalenderår til udløb den 31. december i det kalenderår, det er udstedt til.
- Stk. 1: Umiddelbart før start til og efter landing fra anden landingsplads skal luftfartøjets ejer, fører eller repræsentant, henvende sig i havnekontoret, med mindre andet er aftalt forud.
- Stk. 2: Ved fremsendelse af regning, ved manglende frivillig betaling, vil der blive pålagt et administrationsgebyr 120,00 kr.
- Stk. 3: Afgifter omfattet af nærværende regulativ skal betales kontant til havnekontoret forud for den planlagte flyvning. Betaling med gængse kreditkort betragtes som kontant betaling.
- Stk. 4: Hvis luftfartsselvskaber, flyveskoler eller enkeltpersoner regelmæssigt beflyver Lolland Falster Airport, kan der træffes aftale om periodevis afregning af skyldige takster og betalinger.
- Stk. 1: Betalingsbetingelser er 14 dage netto kontant, derefter 1,5 % af fakturabeløbet pr. påbegyndte 14 dage.
- Stk. 2: Ved restance ud over 14 dage pålægges fakturabeløbet et gebyr på 120,00 kr. i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse.
- Stk. 3: Ved undladelse af afregning, gælder bestemmelserne i luftfartslovens §71 og §146 omhandlende udpantning og tilbageholdelsesret.
- Stk. 1: Lolland Falster Airport er ikke ansvarlige for tyveri samt brand-, vand- eller anden skade med hensyn til luftfartøjer, deres udrustning, bemanding, passagerer, ladning m.v. under luftfartøjets ophold på Lolland Falster Airport.
- Stk. 2: Lolland Falster Airport kan i tilfælde, hvor det ikke er af principiel eller større økonomisk betydning, give dispensation fra dette regulativ.
- Stk. 3: Lolland Falster Airport kan i særtilfælde give dispensationer, hvor Lolland Falster Airport finder en midlertidig begrænset afgiftsnedsættelse begrundet i forretningsmæssige hensyn.
- Stk. 4: Lolland Falster Airport kan løbende tilpasse åbningstiderne på baggrund af ansøgning og positiv forretningsplan fra en bruger. Kriterierne for en sådan vurdering skal være relevante, objektive og gennemskuelige.